Glem nu ikke landområderne
»Det var så dejligt ude på landet, det var sommer og kornet stod gult« - sådan starter H. C. Andersens eventyr fra 1843 om den grimme ælling.
Heldigvis er der stadig dejligt ude på landet, men meget har ændret sig gennem årene. Urbaniseringen har opslugt meget af det gamle landbrugssamfund, men der bor immervæk ca. 1 million danskere på landet eller i landsbyerne.
Men hvad med fremtiden?
Har beslutningstagerne og embedsmændene på Slotsholmen i København besluttet, at fremtiden tilhører byerne, og landområderne tilhører fortiden?
Man kan frygte det.
Planloven forhindrer f. eks. mindre virksomheder på landet i at få vækst og fodfæste. På landet er der ifølge planloven stort set kun plads til landbrug og gartneri.
Lukkeloven understøtter store butikker i byerne til lange åbningstider.Det gør det svært for de handlende på landet at kunne leve af deres butik.
Hvis vi skal vende udviklingen og igen gøre det attraktivt at bo på landet, handler det selvfølgelig først og fremmest om, at folk gerne vil bo på landet, men realkreditloven er desværre alt for rigid i forhold til at låne penge til dem, der gerne vil bosætte sig uden for de større byer.
Derfor er det værd at lytte til et forslag fra formanden for landsbyerne i Danmark, Carsten Abild. Carsten Abild foreslår at ændre realkreditloven, så der bliver en anden fordeling af sikkerhedsstillelsen.
I dag kan man belåne et hus med op til 80 procent sikkerhed i huset, det nedsættes til 60 procent. Staten stiller sikkerhed for 20 procent, og de resterede 20 procent skal huskøberen selv finansiere. Det vil gøre det langt nemmere at fi-nansiere sit huskøb på landet, så der kommer gang i handlen og færre huse vil stå og forfalde.
Samtidig ændres planloven, så mindre iværksættervirksomheder kan etablere sig i bygninger til en ofte noget lavere husleje end i byerne. Det vil gavne beskæftigelsen.
Hvis vi fortsat vil have en mangfoldighed i Danmark, hvor der er plads til alle, og hvor man selv kan vælge, om man vil bo i større byer, i landsbyer eller helt ude på landet, så skal lovgivningen ikke sætte forhindringer i vejen.
Her skal lovgivningen understøtte både bosætningen og beskæftigelsen. Bor man i landdistrikterne, må man også selv tage ansvar ved at støtte de lokale handlende og være aktiv i forhold til lokalsamfundet, for på den måde sikrer vi, at vores landdistrikter ikke bliver en grim ælling, men forbliver en smuk svane.
Bragt i Politiken d. 19.03.2014
