Bevar de danske kyster


IMG_1588.JPG

På trods af at Danmark er et lille land, har Danmark mere end 7300 km kysttrækning.

Gallupundersøgelser viser, at et meget stort flertal af danskerne mener, at Danmarks kyststrækning er et attraktiv naturområde, og det har også stor betydning, at der er fri adgang til vores kyster.

Vi har i Danmark lange kyststrækninger, hvor der er ubebygget, og naturen kan nydes uforstyrret.

Danmark er et af de få lande i Europa, der ikke har solgt ud af kystnaturen. Derved har Danmark undgået byggeri langs kysterne, som man f.eks. kender det fra Middelhavet.

Det er vigtigt, at vi bevarer naturen og den frie adgang til vores kysttrækninger. Bevarelse af vores kysttrækninger er ikke bare til stor glæde for os selv, men også attraktivt for vores turisterhverv, som mange områder i Danmark er stærkt afhængige af.

Selvfølelig skal vi i særlige tilfælde være parate til at fravige et byggestop langs vores kyster. Men så skal det ske ved, at der kompenseres andre sted, f.eks. ved naturgenopretning eller naturpleje.

Venstre vil liberalisere planloven, der bl.a. indeholder regler for bebyggelse langs vores kyster. Venstre foreslår bl.a., at reglerne inden for strandbeskyttelseslinjen kun skal være gældende, når der er tale om sammenhængende natur, og at reglerne inden for kystnærhedszonen ophæves.

Det kan betyde en mærkant forøgelse af byggeri langs kysterne.

Der kan være enkelte områder, hvor en ændring af planloven kan være en god ide. Men jeg mener, vi skal passe på, at vores kyster ikke yderligere bebygges, hvilket vil fjerne attraktiv kystnatur i Danmark. Derfor er der alt mulig grund til at være på vagt over for Venstres udspil.


Featured Posts
Recent Posts
Følg mig
Ingen tags endnu.
Search By Tags
  • Facebook Reflection
  • Twitter Reflection
  • YouTube Reflection
  • Instagram Reflection